Kompetencer i Birken
Medarbejderne i Birken har alle en pædagogisk uddannelse og er specialuddannede inden for områderne: Børn med psykiske udviklingsforstyrrelser, Autisme Spektrum Forstyrrelser samt Neuropædagogik og neuropsykologi. Den pædagogiske viden er på et højt fagligt niveau, og vi deltager løbende i kurser og uddannelse inden for området.
Vi har ugeligt besøg af fysioterapeut og ergoterapeut som fast er en del af Birken. De indgår i arbejdet med børnene og pædagogerne i hverdagen.
Vi har ligeledes tilknyttet en tale/hørekonsulent, som er i huset to dage ugentligt. Hvis det vurderes, at dit barn har behov for talepædagogisk bistand søges dette i samarbejde med Birken. Det er ikke alle børn i Birken der modtager denne ydelse. Konsulenten er tilknyttet Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland.